Vores projekt

Vi åbner døren til havet for udsatte unge

Havet og sejlerglæden skal være tilgængeligt for alle, uanset baggrund, og at oplevelsen af at sejle skal give unge mennesker troen på, at de har selvtillid og rygvind i deres liv.

Brandstory

Nogle gange kan selv et lille vindskift gøre en stor forskel.
Fra at kæmpe mod vinden og naturens kræfter til at få vinden i ryggen og lade den skubbe dig i den helt rigtige retning.

I Danmark er du aldrig mere end 52 km fra havet. Og med en kystlinje på 8.750 km, er der ikke noget at sige til, at danskerne altid har været tæt forbundne med havet. For dem, der sejler, er følelsen af at være på søen lig med frihed, glæde og eventyr.

Men det er ikke alle, der har adgang til havet. Mange må nøjes med at kigge på bådene fra land og tillader ikke engang sig selv at drømme sig derud. Selvom nogle af dem, der kun kan kigge ud over vandet, måske er dem, der har mest brug for at opleve sejlerglæden.

En båd er et mikrosamfund. Hvis man ikke arbejder sammen, så sejler båden ikke. Og omgivelserne; havet, søen og vinden kan man ikke kæmpe imod eller ændre på.

Man må simpelthen tilpasse sig til elementerne, forudsætningerne. Man sejler på havets og vindens præmisser, og får det bedste ud af det. Vi vil skabe et lille vindskift og gøre sejlads tilgængeligt for unge mennesker, som aldrig har oplevet glæden ved at være på havet; et lille vindskift som giver nye relationer, kompetencer og oplevelser.

Vi vil lade dem, som allerede mærker sejlerglæden, dele deres passion, deres læring og deres livserfaring med de unge mennesker, som så desperat mangler det i deres liv. Vindskift er bindeleddet mellem bådejere og organisationer, der hjælper udsatte unge.

Vindskift lader sejlere stille deres tid og båd til rådighed for dem, der ellers ikke engang tør drømme om at komme på vandet. Fordi vi tror på, at når man én gang har mærket havet, mestret en båd og tøjlet de kræfter, der gemmer sig i bølgerne, så vil sejlerglæden bo i dig for altid. Og den vil give dig troen på, at den rygvind og selvtillid, du mærker, holder ved.

Bestyrelsen

Vindskift Danmark er drevet af frivillige ildsjæle, som brænder for at skabe en bedre hverdag for de udsatte unge

Vi er båret af frivillige

Vindskift er en frivillig forening

Vi skaber et lille vindskift ved at gøre sejlads tilgængelig for unge mennesker, der aldrig har oplevet glæden ved at være på havet.